Der kan være rigtigt mange penge at spare for en virksomhed ved at fravælge revision, da dette ofte er en bekostelig affære selvom der ikke er stor aktivitet i virksomheden. Revisor bruger rigtigt mange timer på revisionen. Derudover bliver der brugt meget tid på at udfylde skemaer mv. i forbindelse med revisorens kvalitetskontrol. De timer som kunden betaler for til revisorens interne kvalitetskontrol giver i mange tilfælde ikke en direkte værdi for virksomheden. Samtidig er det kun registrerede og statsautoriserede revisorer der kan udføre revision. Deres timepriser er som regel væsentlig højere end virksomheden skal betale for en anden revisor.
Fravalg af revision skal selvfølgelig vurderes nøje. Har man interessenter i form af banker og andre der interesserer sig for påtegningen på regnskabet, så er det ikke sikkert man bare skal foretage et fravalg af revision.